I forbindelse med Hårlev udstillingen d. 3. + 4. marts havde vi medbragt en stor flok Nettohunde, som vi havde lovet Netto at hjælpe med at finde egnede hjem til. Kl. 10:00 var vi klar og næsten alle hvalpene var vågne, dog var der et par stykker, som allerede var blevet trætte oven på den megen ståhej fra morgenstunden af. De havde nemlig været oppe inden solopgang for at blive transporteret til Hårlev hallen. Men da udstillingen startede, var langt de fleste hvalpe dog i hvalpegården for at lege og blive klappet på (nøje overvåget af deres mor, som var taget med denne dag). Der gik ikke længe, før de første børn henvendte sig, for at søge om at blive godkendt som adoptions-familie.
Det er jo som bekendt en meget stor beslutning at få hund, og derfor var det også vigtigt at finde den helt rigtige hvalp; nogen af hvalpene var meget livlige, andre lidt mere tilbageholdende, så det var godt at der var flere fra Ung i DTK, som kunne hjælpe og guide de mange børn, i at finde frem til den helt rigtige hund.
Efterfølgende skulle der så udfyldes en masse papirer (kontrakt, pas og adoptions certifikat) og der skulle også laves et navneskilt da det jo som bekendt, er lovpligtigt, at alle hunde skal bære sådan et, for at man kan finde frem til ejer hvis den lille hund skulle blive væk.
Der var i alt 19 Nettohunde, som var heldige at få et nyt og blivende hjem. Den sidste der var tilbage i Hårlev, havde vi besluttet, at det nok var bedst at den fik et par uger mere, sammen med sin mor, for så at drage til Billund i april.
Så, hvis du også har lysten til at adoptere en Nettohund skal du møde op i Billund. For Ung i DTK medbringer i alt 21 Nettohvalpe, så vi også kan give dem til nogen gode og blivende hjem.
Hvis du vil se billeder af de heldige Nettohunde, som allerede nu, har fået nye hjem og følge med i deres liv og udvikling, skal du tage et kig i FB-grp. ”Ung i DTK” og så glæder vi os til at se en masse søde børn i Billund.
Herunder kan du se de mange heldige børn og Nettohunde som fandt hinanden i Hårlev.